KYSTPLADSER

Her vil med tiden blive lagt beskrivelser af gode fiskepladser ud. Gode fiskepladser, der gennem tiden har kastet mange fine fisk af sig. Men i princippet er Ærøs kyster en lang fiskeplads efter havørred. Om det så gælder det smukkeste stenstræk under høje klinter eller et hjørne af vore havne, så er der fanget fisk de pågældende steder. Nogle pladser er berømmede gennem generationer, mens andre har vist sig som gode fiskepladser i nyere tid. Ikke fordi, de først for nylig er begyndt at holde fisk, men fordi udviklingen i grej og erkendelsen af, at ikke kun leopardbund holder fisk, har udvidet vores horisont.

OLDEMARK

 

Oldemark Strand ( blandt lystfiskere blot kaldet Oldemark) er hvad man må betegne som en typisk forårsplads. Den mørke bund og de mange store sten, suger varme og fisk til sig, og bør være en af de første pladser, man besøger i de spæde forår, når talen falder på sydvestkysten af Ærø. En markvej fører ned til Oldemark og ved stranden er der gode parkeringsforhold. Her har Midtmarksrenden samtidig sit udløb og i vintertiden kan denne rende nærmest have karakter af en mindre bæk. Det er nu ikke et udløb, der trækker mange havørreder til, måske fordi bunden udfor primært består af sand med kun enkelte sten. Forhold, der ikke yder havørreder megen skjul. Prøves skal det naturligvis alligevel og til højre for nedgangen er der da også en mindre rende parallelt med stranden, som kan holde fisk ved god vandstand.

 

Når man står på stranden, kan man vælge at bevæge sig om mod spidsen til højre. Her er der dybt vand ind til land, mange sten og en mørk korridor der trækker fisk til land fra dybere vand. Herefter kommer et længere mere sandet og lavvandet stræk med enkelte mørke partier. Også her kan være pænt med fisk. Strækket er imidlertid ikke så udforsket, så her må man selv gøre sine erfaringer. Anderledes ser det ud, hvis vi ved udløbet havde valgt at gå til venstre. Det er den vej langt de fleste lystfiskere vælger, når de blanke trækker langs kysten. Og ikke uden grund ! Første lille pynt vi kommer til, er en smule ustabil, men naturligvis fanges her også fisk. Dernæst kommer et mere lavvandet og sandet stykke, der egner sig fint til vadefiskeri. På stykket finder man en del store sten, som det kan være klogt at affiske. Højtgående agn er bestemt en fordel. Herefter kommer vi til et langt stykke med mørk bund, der strækker sig mere end en kastelængde ud. Bunden består af blæretang og sten i alle størrelser. Et rigtigt godt stræk, som har kastet mange flotte havørreder af sig gennem tiderne.

 

 

SKJOLDNÆS

 

Skjoldnæs, alene navnet klinger af vildskab og storhed og det er da heller ikke så få dyste mand og fisk imellem, der er udkæmpet her. Ikke så få af kampene er faldet ud til fiskens fordel, for det er her at chancen for at møde en virkelig storørred langs de ærøske kyster er reel. Skjoldnæs ligger som sidste og første station mod vest for trækkende havørred, der følger Ærøs kyster på gyde- eller ædevandringer. Vandet ud for er dybt; sine steder mere en 30 meter og rummer gode bestande af sild. En kost som enhver velvoksen havørred forstår at agte.

 

Skjoldnæs fisker stort set godt året rundt. I foråret er der chance for at møde virkelig grov ørred. Allerede i marts, når de første milde vinde fra sydvest rifler overfladen i et diffust forårslys er det om at være på plads. Der tages næsten hvert forår fisk omkring de 5 kilo på Skjoldnæs. Det gode fiskeri fortsætter hen i april, mens maj sjældent er så givtig. Sommeren kan byde på et spændende aftenfiskeri. Her bør man koncentrere sit fiskeri omkring spidsen til højre for trappen eller Stenvrøj, som er et mindre rev, der ligger en god spadseretur til venstre. Begge steder løber en frisk strøm over revene og skaber kølige, iltrige forhold. Noget som havørreder forstår at værdsætte. Men fisk endelig hele vejen mod revet, for ørrederne kan træffes overalt langs Skjoldnæs kysters dybe vand. Efteråret er mest farvede fisk på træk og svære at lokke til hug. Men størrelsen på de ørred, der landes er som regel fin, så Skjoldnæs er bestemt også en ørredsatsning værd i efteråret. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at der årligt bliver landet et par farvede fisk omkring de fire kilo, og større findes også. De største farvede fisk herfra ligger omkring 6 kilo. Vinterfiskeriet kan være fint, især hvis vinteren ikke er for hård. Prøv at besøge Skjoldnæs en mild november eller decemberdag, hvor vinden blæser friskt fra nordvest (giver ofte høj vandstand), altså lige ind på spidsen. Sæt et tungere blink eller wobler på linen og kyl den ud i pålandsvinden. Først her møder bølgerne Ærø og de høje dynger af ral gør, at vandet sjældent bliver plumret til, trods frisk vind. Ørred og torsk jager aktivt i det turbulente vand, og chancen for fisk en sådan dag er god.

 

At nævne egentlige topsteder er svært. Stenvrøj i vest er en fin plads med en korridor af mørk bund ud til dybet. Og som den odde den er, så løber der tit en del strøm omkring pladsen. Hele vejen fra Stenvrøj og op til fyret kan være givtig. Lidt til venstre for trappen (ud for redningsposten) ligger en bunke store sten. Her står tit fisk. Fisk videre og du kommer hen til selve spidsen af Skjoldnæs. Her er ofte god strøm og fisk. Der er også mange sten. Sten som holder fisk, men også sten som grådigt tolder på enhver for lavt fisket agn. Så pas på: selve spidsen kan godt blive et dyrt bekendtskab, medmindre man producerer sin egne agn.

 

 

VRÅ

 

Vrå Strand er en spændende og varieret plads, der især egner sig til fiskeri med lettere grej og som samtidig, pga. af de mange standpladser og store sten, er oplagt til fluefiskeri, hvis man ellers kan få plads til bagkastet.

 

I gennem årene er der fanget rigtig mange fisk i Vrå, og dette skyldes ikke kun den nære beliggenhed ved Ærøskøbing, men også at der til tider kan være mange fisk langs kysten. For det meste drejer det sig om stimer af mindre fisk, og finder man først sådan én, kan man være næsten sikker på at fange mere end én fisk. Men pas på, mange af ørrederne ligger lige omkring målet, og bør nænsomt genudsættes og helst afkroges i vandet.

Selv om hovedparten af fiskene er "grønlændere", altså ukønsmodne fisk, så stammer en af Ærøs største stangfangede havørreder alligevel herfra. I 1990 fangede Peter Årslev Rasmussen en sur novemberdag en mægtig ørred på 7,3 kg. Fisken var en han og var 87 cm lang. Måske er det ikke så mærkeligt, at det netop var her denne fisk blev fanget, for udløbet i bunden af Borgnæsbugten trækker mange rig¬tig store havørreder til hvert efterår, hvilket ses på de lokale garnfiskeres fangster. Desværre er de umådeligt svære at narre til hug, men engang i mellem lykkes det altså !!

Det er ikke nemt at nævne specielle givtige pladser på strækket, men starter vi fra Vester strand, må man ikke springe den sidste halvdel af bugten over. En oplagt plads er den første pynt efter bugten. Her er på højre side et lille badekar, som i vinterperioden ofte holder fisk, specielt ved frisk sydvestlig vind. Herefter kommer et langt varieret stræk med mange sten og ringe vanddybde, hvilket mange nybegyndere nok har erfaret. Den ringe vanddybde fortsætter i øvrigt et godt stykke ud, så råder man over en båd, er det et fint sted at dørge eller at ligge og kastefiske. Det flade stræk munder mod vest ud i et muslingerev, et sted der heller ikke må forsømmes. Ved lavvande kan man faktisk vade et godt stykke ud på revet, men pas på, fiskene står ofte tæt ved land.

Nu bevæger vi os ind i en bugt, og her ændrer bunden karakter. Den bliver mere leret med færre sten og større vanddybde. Ålegræsset bliver mere og mere dominerende, til fordel for blæretanget. Fiskeriet er godt hele vejen hen forbi skydebanen, og vanskeliggøres faktisk kun af, at bunden til sidst igen flader ud, og en kastelængde ud nu mest består af sand med spredt bevoksning af ålegræs, men lur mig om man ikke også her kan fange fisk. Alt i alt er Vrå Strand en glimrende plads, og vel nok en af de mest stabile, hvad angår fisk, selv om de fleste ikke er i en uforglemmelig størrelse. Men muligheden er al¬tid til stede for en basse.

 

 

Urehoved

 

En klassisk kystplads, der ligger bynært og er nemt tilgængelig. Den byder en velkommen, når man kommer med færgen fra Svendborg til Ærøsking, og mon ikke en del sportsfiskere har savlet ved synet af næsset, der skyder ud i havet og lokker med sine fine klinter og stenkyst.

Og Urehoved er en fin plads, ingen tvivl om det, omend den kan svinge en del. Der kan fanges fisk på hele stykket, men nogle pladser holder naturligvis oftere fisk end andre. Allerede ude for p-pladsen finder man godt vand. Her bliver hurtigt dybt og kast langs med land kan være givtigt. En anden topplads er mere åbenbar, nemlig selv spidsen. Her ligger et rev, der er plastret til med store sten. Ofte løber her også en fin strøm og pladsen fisker godt i sommermånederne. Også en fin plads i vinterhalvåret, når store bølger slår direkte mod spidsen. Så forbliver vandet rent og havørrederne jager aktivt.

Sidst, men ikke mindst, er der Urehovedes nordkyst, populært kaldet "Sandet". Hvor klinten slutter, ændrer bunden karakter og består nu primært af ålegræs og sand. Til tider holder pladsen mange fisk, og bedst fisker den i nordvestlig vind, hvor bølger og vind falder af rundt om hjørnet.